Marc Jacobs Redux

I starten af 90’erne var Marc Jacobs designer for det amerikanske mærke Perry Ellis og i 1992 viste han Spring 93 kollektionen som endte med at være et kontroversielt nedslag i modehistorien.

‘The Grunge Collection’ var stikmodsat Perry Ellis’ normale preppy univers. Tidens topmodeller somKate Moss, Naomi Campbell, Helena Christensen og Kristen McMenamy viste pludselig ternede skjorter, Dr. Martens støvler mikset med blomstrede kjoler og oversize huer på catwalken. Pressen var forundret og i sidste ende fik kollektionen Marc Jacobs fyret.

Når man kigger på kollektionen idag er det svært at tro den var forargende, og Perry Ellis har også siden udtalt at kollektionen var “first of its kind collection that changed the direction of contemporary womenswear.”

Den 15. november kan hele kollektionen opleves og købes på ny i de originale materialer og styles under navnet Marc Jacobs Redux. I kan se hele lookbook’en skudt af Jurgen Teller HER.

Chop it off!

Hvis der er noget jeg kan bruge uendelig lang tid på så er det at kigge på frisurer på Pinterest. Jeg har haft virkelig meget forskelligt hår, nogle frisurer klart mere vellykkede end andre. De sidste fire år har det været langt, og lyst og jeg har været godt tilfreds. Jeg har lært at have løst hår uden at blive vanvittig – kan I huske det nytårsforsæt?

Jeg har lavet en del afstemninger på Instagram om jeg skulle klippe det kortere, hver gang siger I flerstemmigt JA men jeg har alligevel beholdt det lange. For et par uger siden fik jeg klippet knap 15 cm af fordi det var blevet virkelig langt. Alligevel bliver jeg ved med at pinne billeder af page. Den skal være fluffy som Natassja Kinski i Paris Texas, med langt landehår som skiller på midten. Efter lang korrespondance med Frederikke fra Gun-britt har jeg nu bestilt en tid. Hun har forsikret mig det vil klæde min hovedform, at det er let at sætte og at det hurtigt vokser ud igen!

Le Jardin Majorelle

fashionpolish_lejadinmajorelle_4

fashionpolish_lejadinmajorelle_2

fashionpolish_lejadinmajorelle_1  fashionpolish_lejadinmajorelle_3

En af de ting jeg havde glædet mig mest til i Marrakech var besøget til Yves Saint Laurents’ have og museum. Vi var blevet anbefalet at komme meget tidligt om morgenen for at undgå kø og menneskemylder. Vi besluttede derfor at være der 7.30, en halv time før de åbner haven. Men vi sov over os, og hastede derned og var der først på slaget otte. Der stod vi så helt alene, tror måske vi er i Marokko lidt uden for sæson. Det var dejligt at have haven for os selv, kun sammen med et par meget ivrige asiatiske turister som gav blogger poses en helt ny betydning. Elsker at se den slags i aktion, så føler jeg mig ikke så kikset når jeg selv beder min kæreste om hjælp.

Tilbage til haven. Le Jardin Majorelle er en gammel kunstnervilla som Pierre Berge og Yves Saint Laurent købte og restaurerede og åbnede som offentlig have og museum. For et par år siden åbnede så det smukke Yves Saint Laurent museum i den smukkeste bygning ved siden af.

Haven var virkelig helt fortryllende. Sukkulenter i alle størrelser og forme og små farverige stier rundt om det store hus der er malet i den mest magiske blå farve. I den ene ende er der et mindesmærke for Yves og Pierre og i den anden en lille café med den hyggeligste gårdhave. Vi drak morgenkaffe på cafeen inden vi tog videre til museet.

Husk at køb en kombinationsbillet når du skal ind i haven så undgår du den lange kø ved museet når du skal derover.

Museumsbygningen er i sig selv er besøget værd. Den er både moderne og passer samtidig perfekt ind mellem de marrokanske huse og farver. Selve udstillingen var virkelig smuk, en kæmpe samling af Yves Saint Laurents kjoler og kollektioner med billeder og en fin minidokumentar om hans karriere. Jeg var helt rørt.

Museet har en virkelig fin cafe med en smuk have og så er der et imponerende udvalg af bøger i gift shoppen hvor jeg købte en af Yves’ tilbagevendende ‘LOVE’ nytårskort som plakat.

Street Style #NYFW

skaermbillede-2018-02-16-kl-12-20-30

Det er sjovt som street style har forandret sig de sidste 10 år. jeg kan huske da jeg startede min allerførste blog for snart 9 år siden var et noget nyt og spændende med frontfigurer som Tommy Ton (hans blog Jak&Jil var min bibel), Scott Shuman (The Sartorialist) og Facehunter der stod foran shows til modeuge og fotograferede primært redaktører. Siden er det blevet en industri i sig selv, og jeg har da selv været heldig at blive foreviget et par gange.

Jeg har altid synes street style var noget af det mest inspirerende ved modeugedækning. Se tøjet fra catwalken i brug, stylet på kryds og tværs af mærker. Fundet nye profiler at følge på instagram, det var gennem Vogue Runways street style sektion at jeg lærte Veronika Heilbrunner at kende, der jeg blev virkelig bidt af sneakers gennem Julia Sarr-Jamois og forelskede mig i Jo Ellison.

De sidste par sæsoner har jeg været træt af street style. Begrebet Fashion Peacocking hvor folk er mere klædt ud end klædt på passer meget godt på street style tendenserne de sidste par sæsoner. Sammen med influencer marketing hvor bloggere og instagramstjerner skifter tøj mellem alle shows i kollektioner der er så nye at man ikke kan købe 6-12 måneder efter modeugen er overstået, blev street style pludselig lidt for utilgængeligt for mig.

Derfor blev jeg så glad da jeg så Vogue Runways street style billeder fra modeugen i New York. Det er ofte sjovest at se street style fra februar/marts modeugerne fordi de kolde temperaturer tvinger de fleste til at klæde sig lidt praktisk. Synes simpelthen der var så mange seje outfits. Håber stilen holder når modeugebussen fortsætter i London, Milano og Paris de næste uger.

Hvad med jer? Bruger i street style som inspiration? Hvem er jeres favoritter at følge?

skaermbillede-2018-02-16-kl-12-32-30

skaermbillede-2018-02-16-kl-12-35-39

skaermbillede-2018-02-16-kl-12-32-20

skaermbillede-2018-02-16-kl-12-37-53

 

Copenhagen Fashion Week

copenhagenfashionweek_aw18

Idag starter Copenhagen Fashion Week. Jeg var til mit første show i 2009 – det var med Stine Goya, jeg stod bag en søjle og kunne ikke se et eneste look. Havde ellers næsten kastet op af nervøsitet inden, cyklet hen til showet i snevejr. Kom frem, gennemblødt og kendte ikke et øje. Blev derfor placeret bag søjlen. Derefter har jeg været til to modeuge om året i København. Jeg har brugt rigtig meget tid på at style mig selv, skiftet tøj mellem shows mellem sæderne i modeuge og fået i nogle sko jeg slet ikke kunne gå i. Jeg har været syg til minimum 5 modeuger med feber og haft forkølelsessår til tre.

De sidste par år er jeg faldet lidt mere til i modeugen. Både fordi jeg ikke længere har så travlt som da jeg arbejde på magasin og skulle levere materiale til både print og web med meget korte deadlines men også fordi jeg ikke har samme FOMO mere over ikke at deltage i alle shows og fester.

I mit arbejde med Nørgaard afvikler jeg forskellige events – i år åbningen af Modebiblioteket som du kan læse om HER, besøger messen Revolver hvor Mads Nørgaard har en stand hvor den kommende efterårskollektion bliver solgt ind til vores mange forhandlere og så er det ellers networking både til et par shows, events og frokost/middag/kaffeaftaler. Lange dage men også vildt sjovt.

Jeg skal have mit eget tøj på, er på mine “gamle” dage blevet træt af Fashion Week Peacocking. Jeg plejer at planlægge et par outfits men i år har jeg ikke haft tid så det bliver lidt mere casual end jeg plejer. Ovenstående collage viser nok stilen meget godt. Happy Fashion Week.