09.07.18

Fashionpolish Baby: Maternity Leggings

BROWN Arket* ORGANIC COTTON H&M NYLON Spanx*

Jeg må indrømme at jeg blev ret chokeret da jeg første gang begyndte at google graviditetstøj. Hvorfor alle gravide pludselig skal gå i tynd polkaprikket jersey med empire-snit er mig en gåde. Besluttede ret hurtigt at sætte et par benspænd for mig selv. Jeg vil blive ved med at ligne mig selv så godt jeg nu kan de næste måneder. Derfor købte jeg også hurtigt et par maternity leggings. Jeg bestilte dem online fra H&M (deres onlineudvalg af graviditetstøj er meget større online end det sørgelige udvalg de har i butikkerne). Dem har jeg levet i når det ikke har været hedebølge, men savner lidt mere hold som jeg kender fra mine yogaleggings fra mærker som Filippa K og Uniqlo.

Jeg spurgte efter jeres råd på Instagram og fik en masse gode forslag. En del anbefalede almindelige højtaljede leggins som disse fra Arket. Jeg er halvvejs i min graviditet og ret stor allerede, jeg prøvede Arkets Seamless yoga leggings og dem kan jeg nok kun være i et par uger endnu. Men de er meget højtaljede og elastiske, så hvis du ikke er helt så rund som mig kan de bedre bruges – de er i hvertfald vildt smarte i mange pæne farver og lavet i recycled nylon.

H&Ms i økologisk bomuld er bløde og gode, hvis du ikke vil have det strammer for meget kan de anbefales! Jeg prøvede Spanxs gravidleggings i butikken Enula9 på Østerbro og synes det var så rart at være helt spændt ind. Men jeg elsker også stramme strømpebukser, jeans og underbukser med lidt ekstra hold. Det er helt sikkert en smagssag.

Efter min instagramspørgerunde endte jeg med at bestille DISSE fra Mamalicious som er lavet af en slags mikrofiber og forhåbentlig giver lidt mere hold. Jeg fik også anbefalet mærket Boob som har Øko-Tex Standard 100 stemplet og er lavet i lyocell.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

09.07.18