Heartland

Podcastanbefalinger

Den sidste måned har jeg sat vækkeuret en smule tidligere end normalt. Jeg gav mig nemlig den udfordring at gå til og fra arbejde så meget som muligt i maj-måned.

Sidste år på denne tid havde jeg ikke noget badeværelse, men i stedet en masse håndværkere og blev “tvunget” ud af lejligheden klokken meget tidligt. Derfor begyndte jeg at gå til arbejde. Der er omkring 4 km hver vej og det er den bedste måde at starte dagen på, især fordi min rute kommer forbi både Landbrohøjskolen have og H.C Ørstedsparken. Derfor har jeg genoptaget gå-turen.

Det betyder også at jeg virkelig får hørt mange podcasts og efter at have været mit eget bibliotek igennem spurgte jeg jer til råds via Instagram.

Jeg fik vanvittigt mange anbefalinger! Det skal siges at jeg hører podcast hver dag i min transport til arbejde, så har været vidt omkring og troede jeg kendte de fleste. Heldvigvis er der kommet masser af nye til som nu er på min liste. Jeg lovede at dele mine anbefalinger med jer så her kommer nogle af dem jeg har hørt på det sidste – og et par stykker jeg glæder mig til!

Dronekrigeren
Jeg er ret vild med P1 podcasts som er dokumentariske og spændende, og Dronekrigeren er en af de bedste jeg har hørt derfra. Historien om danske forbindelser til indkøb af droner til brug af ISIS er vanvittig spændende. Jeg kan godt lide at historien bliver fortalt uden uhyggelige lydeffekter eller andet gøjl og går faktisk og gemmer de to sidste afsnit fordi jeg ikke vil have den gode historie til at slutte.

Hvorfor har jeg ikke en kæreste?
Også en P1 podcast hvor Rikke Frøbert og Stine Bjerregaard Ditlevsen tager lytteren med på dates og sammen med eksperter undersøger hvorfor de stadig ikke har fået en kæreste.  Det er både sjovt, og ikke mindst ret rammende.

The High Low
The High Low er en af mine yndlingspodcasts. Tror faktisk jeg har anbefalet den før, hvis ikke er det en fejl! De to forfattere Dolly Alderton og Pandora Sykes taler om ugens der er gået, kommer med podcast og boganbefalinger og har altid en feministisk fokus uden det bliver irriterende. Og så snakker de britisk!

Love Stories
Hvis man ikke kan få nok af Dolly Alderton (jeg kan ikke og kan på det varmeste anbefale hendes bog ‘Everything I learned about love’) skal man høre hendes nye podcastserie Love Stories. Her har hun en ny gæst i hver episode som fortæller om nogle af deres største love stories. Jeg kan især anbefale afsnittet med Lily Allen som gæst.

Fashion no Filter
De to influencere Camille Charriere og Monica Ainley har de sidste par år haft podcasten Fashion no Filter hvor de interviewer seje modepersonligheder. Deres seneste sæson er lidt mere strømlinet med fokus på sociale medier, karriere og bæredygtighed. Jeg er fan.

Astropod
Jeg indrømmer kun at have hørt Vægten-episoden af Astropod – men den blev anbefalet virkelig virkelig mange gange så den er alligevel med på listen her. Jeg elsker at læse mit eget horoskop, men bliver nok aldrig rigtig spirituel – podcasten her introducerer dig til den verden på startniveau.

Girl Talk
Min veninde Emilie står bag denne podcast der handler om nogle af de ting der kan være svært når man er en ung pige. Især afsnittet med influenser Josephine HJ er ærligt og modigt.

Dem glæder jeg mig til at høre:
To live or die in L.A
The C word

Jeg plejede at tro på for evigt
GQ Styles coorporate lunch
Man kan aldrig vide

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Heartland