31.03.19

Bare Sandals

PINK Topshop* WHITE Zara BLUE The Row* ORANGE Mango

Der sker nogle gange (eller ret tit) det at jeg spotter noget og bliver besat.

Det skete blandt andet med DENNE taske, en Arnoldi Holmegaard lampe, mikroskopiske Jacquemus tasker, cirka alt i Prada nylon og senest The Rows ‘Bare Sandals’. Samtidig er jeg altid stolt over mig selv når jeg ikke falder for hurtige trends. Jeg nævner i flæng; Cult Gaia-taskerne, perlehårspænder, lårlange støvler og teddy-frakker.

The Row sandalerne koster lidt over 5.000 kr og jeg vil tro det gør dem til noget af det billigste i Olsen-tvillingernes kollektion, for det mærke er så stinkedyrt at jeg kan blive helt svimmel.

Jeg er ret sikker på at hvis jeg købte sandalerne og efterfølgende spurgte nogle af mine veninder udenfor modebranchen om de kunne gætte mærke og pris ville de ramme ret langt ved siden af. Det er et instagramkøb, for en lukket cirkel af modesnobber der ligner lidt et heldigt loppefund. Alligevel har jeg liket, og gemt alle billeder jeg har mødt på Instagram af sandalerne.

Næsten samtlige highstreetbutikker har åbenbart haft samme besættelse som mig og lavet deres egen version. Når man ser på billedet ovenfor er det faktisk svært at spotte originalen.

Jeg køber ikke kopier – eller, det passer ikke altid, men jeg kan bedre lide at finde noget Céline-agtigt end noget der er en klar kopi af Cèline. Desuden har jeg jo lovet mig selv ikke at købe Zara og Mango mere. Men samtidig nægter jeg at betale over 5.000 kr for et par sko.

Jeg har endnu ikke besluttet mig om jeg skal lade mig forføre og om jeg ender med nye sandaler. Vi får se.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

31.03.19