Tip: Sale Coat

5 Things on my mind

Det er svært at undgå modeugeindhold på de sociale medier i de her uger. Sidste uge var det Milano hvor Daniel Lee blandt andet viste sin debutkollektion for Bottega Veneta. Forventningerne var skyhøje efter de første kampagnenbilleder kom frem i slutningen af 2018  – Daniel Lee arbejde for Phoebe Philo hos Céline og referencerne til #oldceline er ret tydelige. Jeg var lidt skuffet over fremvisningen i Milano, alt for meget læder (som virkelig er en klimasynder), lidt for konstrueret tøj og ikke så casual chic ala Céline som jeg havde håbet på. Jo Ellisons anmeldelse af showet i New York Times er, som altid, spot on. Læs den HER.

Nike laver næsten altid smukke reklamer og kampagner og op til International Women’s Day har de lavet filmen ‘Dream Crazier’. Så optur og rørende. Skynd dig at se den HER.

Jeg har et par oldgamle H&M bukser, købt på udsalg, som sidder helt perfekt, stumper pænt og har et kæmpe hul på knæet efter en dansefest der gik lidt galt. Er altid på jagt efter en erstatning og måske DE HER* er løsningen? De findes også i en lysere farve* hvis du er mere modig end mig.

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af Sex and the City og har lige genset serien igen, igen og følger efterhånden temmelig mange satc profiler på instagram. Derfor var jeg også svært begejstret for podcasten Origins tema om serien. Journalisten James Andrew Miller interviewer hele castet, forfatteren Candance Bushnell, producer og manuskriptforfatter Darren Star og alle mulige andre seje. Find den HER.

Jeg øver mig i ikke at falde for instagram trends, men hold.nu.op. hvor tænker jeg meget på de bittesmå Jacquemus tasker. Aner ikke hvad jeg skal bruge den til når den er så mini, men synes de er så fine!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip: Sale Coat