28.09.18

10 Things to do in October

Oktober. Min fødselsdagsmåned. Sidste år var rund fødselsdag med stor fest, fødselsdagstur til Milano og lidt ondt i maven over at runde det skarpe hjørne.

I år bliver lidt mere stille og rolig selvom jeg har en lille fest i kalenderen. Og forhåbentlig en efterårsferie under en smule varmere himmelstrøg. Jeg har samlet 10 ting jeg skal lave den næste måned.

Vi holder igen LoppeLadies igen lørdag med de bedste damer.  Allerede nu på lørdag har vi samlet til bunke og sælger ud af garderoben hos Madklubben Østerbro. Lørdag den 6. oktober kl 09.00-13.00 på Madklubben Østerbro. Tilmeld dig HER.

Bearbejde mit raseri over Hedi Slimanes Celine-show under modeugen i Paris. Vanessa Friedman siger alle de rigtige ting om den frygtelige kollektion i New York Times HER.

Holde en uges efterårsferie med min kæreste. Planen er at rejse væk, men vi har været alt for langsomme til at planlægge! Gad ellers have besøgt det lille hotel Miramar i Portugal som er startet af blandt andet Charlie fra Tekla. Sidste efterår blev brugt i Milano – i kan læse min guide til byen HER.

Lancere sejt Mads Nørgaard projekt som jeg har arbejdet meget på de sidste måneder. Kan desværre først løfte sløret for det i næste uge.

Forevige flere kroge af min “nye” lejlighed. Der mangler lige lidt lamper og andet fikumdik rundt omkring men kan love for der er pænt! Har I set min nye stol på instagram HER?

Opdatere min garderobe så den er vinterklar. Jeg synes jeg finder det samme frem hver morgen og vil gerne have endnu flere brune nuancer på hylderne. Måske DENNE* strik sammen med DENNE jakke?

Genoptage mit lille strikkeprojekt fra sidste vinter. Synes det er så hyggeligt at sidde med på de mørke aftener og hjælper mig til at lægge telefonen lidt på hylden når jeg kommer hjem fra arbejde. Efter en del halstørklæder er jeg ved at være klar til at strikke en hue. Måske DEN HER?

Lytte til Signe Lindkvist og Iben Hjejles nye podcast ‘Sitter’. Det er vanvittigt sjovt, og kan afsløre at Iben og jeg deler helt samme holdninger om Street Food og Food Trucks. Lyt med HER.

Fylde lejligheden med blomster og grene så længe jeg kan. Blandt andet solsikker i DENNE* smukke kande på min kommode i soveværelset.

Gøre min hud vinterklar med masser af fugt og måske lidt ekstra øjencreme til de snart 31 årige rander under øjnene. DENNE guide gælder stadig og så er jeg ret hooked på Rudolph Cares ansigtsolie og så har jeg fået anbefalet The Ordinarys* produkter som ovenikøbet er virkelig billige!

1 kommentar

  • Hanna

    Hej Sidsel. Kan bara rekomendera att resa till Montenegro! Så vackert, varmt, billigt och godt mad! Gör det bara! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

28.09.18