My favorite yoga pants (for anyting but yoga)

Shopping Guide: Vintage Prada

Det er vist ikke gået nogens næse forbi at jeg er temmelig besat af Prada. Det startede naturligvis med DENNE taske. Senere blev DENNE taske, fundet hos Vestiaire Collective i september sidste år, tilføjet til samlingen.

Senere efter fødselsdagstur til Milano i efteråret hvor Prada fylder en del, og jeg sammen med Frede og Maiken besøgte ikke bare én men tre forskellige Prada butikker, en Prada-cafe og Fondatione Prada på tre dage, gik besættelsen igang. Det var som om resten af verden var klar på Prada hype efter deres bud på en ugly sneaker med modellen ‘Cloud Bust’. Mærkeligt som man tit tænker man har fået en god idé og pludselig svømmer Instagram med samme tendens, i dette tilfælde Pradas trekantede logo.

Især Prada Sport og Nylontasker, bøllehatte og alt der lugtede af start 00’erne blev fremhævet både på Instagram, men også af Prada selv der viste fulde looks med nylon i både sort, navy og neonfarver på catwalken i Milano i starten af 2018.

Jeg har brugt virkelig lang til online for at finde Prada og er efterhånden lidt af en (selvudnævnt) ekspert. Jeg har nu seks Prada tasker i mit skab. Alle er købt brugt eller i outlets.

Vestiaire Collective* er en webshop med vintage fra high fashion mærker. Her kan du gøre nogle virkelig gode fund, men det tager også lang tid. Et pro tip er at starte bagfra – altså søg på det du leder efter og så gå til sidste side, der finder man nogle gange de styles som har ligget online længe og derfor nemmere at få ned i pris. De kan også være nedsatte allerede, det står i såfald med rød skrift.

Kig altid om profilen sælger andet, har gode anmeldelser og hvor de sender fra. Vestiaire Collective er en international webshop, så køber du fra en sælger udenfor EU kan der komme told på. Husk også at du altså sagtens kan byde under prisen. Langt de fleste styles derinde har en ‘Make an Offer’ knap hvor du kan komme med et bud.

Det smarte ved Vestiaire Collective er deres autencitetstjek. Det vil sige at sælger sender varen du køber til hovedkontoret hvor den så bliver verificeret som ægte før den bliver sendt til dig. Det giver naturligvis lidt lang leveringstid, men til gengæld er du også sikret ikke at have købt en fake taske.

Synes DEN* her er ret fin, DENNE* til hverdagsbrug og til en rigtig god pris, og DEN* her er virkelig også cute!

Trendsales og sågar DBA er også et besøg værd når det kommer til 90’er og millenium tasker. Tror desværre begge steder er rippet for nylon Prada (fandt dog DENNE på en hurtig søgning), men hvis du er god til at spotte næste store trend kan du helt sikkert finde gode ting der. Hvis en taske virker alt for billig, er den nok ikke ægte. Ellers spørg ind til hvor den er købt, hvornår osv. hvis du er i tvivl. De fleste Prada tasker kommer med et autencitetskort i plastik med serienummer som Prada kan verificere hvis du er i tvivl.

Jeg har også fundet en del gode sager via instagram hvor der efterhånden findes rigtig mange salgsprofiler. Både fra butikker som @lula2ndhandluxury, @studiotravel@timesupvintage og @iblamelulu som har fysiske butikker i København, men også profiler der fungerer som små webshops. Jeg faldt tilfældigt over profilen @luxurywardrobecph som har en del små Prada tasker i nylon til salg – søg eventuelt på #vintageprada for at finde lignende profiler.

Sidst men ikke mindst har jeg været heldig at finde en taske og et par Prada sko på loppemarked og i en helt almindelig genbrugsbutik. Det kræver lidt mere tålmodighed og jeg kan tydeligt se at jo mere populære vintage tasker og sko er blevet jo længere er der mellem de gode fund.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My favorite yoga pants (for anyting but yoga)