Room Service

Summer Beauty

LIPSTICK Glossier ‘Cake’ DAY CREAM Mario Badescu FACIAL OIL Rudolph Care SUNSCREEN Glossier FACIAL SCRUB MASK Rudolph Care FACEMIST M2 Beauté  HAIR OIL Gun-britt

Lidt ligesom jeg skifter garderobe og gemmer striksamlingen lidt længere væk i skabet som vejret bliver varmere har jeg også skiftet lidt ud i toilettasken på det sidste. Noget af det bedste ved sommer er at min skønhedsrutine bliver meget nemmere. Jeg har ikke haft makeup på i en måned og tror faktisk ikke der er nogen der har kunnet se forskel. Jeg får mine vipper farvet cirka hver 5-6 uge hos Gun-britt (gave) så jeg ikke behøver mascara.

Indrømmet, jeg er heldig med min hud som meget sjældent slår ud eller får urenheder, men til gengæld bliver jeg meget vinterbleg og får meget let røde pletter i ansigtet når vejret er mere hidsigt (for slet ikke at tale om hvor rød jeg bliver i hovedet under træning, men det er en anden historie). Derfor fokuserer jeg på hudpleje i sommermånederne og ligger sminken mere eller mindre på hylden.

Jeg har som jeg skrev HER har jeg ikke haft et badeværelse i lejligheden de sidste to måneder og selvom badet i skurvognen i gården sådan set fungerede helt ok har det speedet min daglige rutine gevaldigt op. Nu har vi endelig fået både bruser og toilet tilbage. Anyway, her er min rutine.

Efter badet bruger jeg først M2 beauté nano spray i ansigt og på halsen. Derefter Rudolph Cares Facial Oil. Et pump i håndfladen er nok, så varmer jeg den mellem hænderne og smører i hele ansigtet. Jeg brød mig virkelig ikke om lugten i starten, faktisk måtte jeg skrive til Rudolph for at spørge om den virkelig skulle lugte sådan, men man vænner sig faktisk til det og sammen med andre produkter lægger jeg slet ikke mærke til det. Følelsen bagefter er i hvertfald lugten værd. Min hud føles så blød og mere elastisk og jeg bilder mig ind den får mere glød. #bliss. Jeg slutter med min faste ansigtscreme fra Mario Badescu, og Glossiers Invisible Shield mod solen.

En til to gange om ugen bruger jeg Rudolph Cares Facial Scrub Mask som efterlader huden helt vildt blød. Den kan både bruges som ansigtsvask i badet, og som maske du lader sidde 5-10 minutter.

Mit nye hår kræver lidt mere tid end normalt, jeg skyller det hver dag i badet og efter jeg har redt det igennem (jeg bruger Wetbrush som er genial til filtret vådt hår) og bruger Gun-britts arganolie i hele håret (også en gave). Jeg glatter og bøjer det med et glattejern og putter lidt lak i for at holde på formen.

Derudover bruger jeg selvfølgelig ekstra meget fugtighedscreme på hele kroppen og masser af solcreme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Room Service