Getaway

#fashionpolishhome

Som jeg skrev HER er min nye lejlighed i undtagelsestilstand i øjeblikket. Udskiftning af rør og faldstamme i køkken og bad der trækker ud og gør resten af hjemmet til en byggeplads. Det eneste rum som håndværkerene ikke går igennem eller roder med er soveværelset som er blevet et lille helle i alt rodet.

Efter at have boet temmelig tæt på Nørrebro ønskede jeg virkelig et soveværelse uden for mange ting. Lejligheden består af tre stuer ensuite og soveværelset er i det sidste rum, så man kan kigge ind fra stuen når alle døre er åbne. Elsker den blå væg som skifter farve i løbet af dagen alt efter sol og lys i rummet. Farven er fra Jotun og hedder ‘Kilden’. Bambuskommoden er fra jeg var barn og huser nu tasker og andet tilbehør med min smykkesamling ovenpå. Plakaten er købt på Yes Saint Larent museet i Marrakech.

Jeg har ledt efter et natbord siden vi flyttede ind, og i weekenden fandt jeg det lille bord i en genbrugsbiks i Rørvig. Det er ret skramlet, men farven er virkelig yndig og så kan jeg have briller, sovemaske og andet rod i skufferne.

Lampen er fra Noguchi og fra deres popup-shop under 3 Days of Design.

Husk I kan følge #fashionpolishhome på instagram for flere interiørbilleder. 

2 kommentarer

  • AS

    Åh! Er selv midt i udskiftning af rør og faldstammer i vores lejlighed – så hæsligt! Hvorfor trækker det ud? 🔫

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er så irriterende! Heldigvis er det godt vejr – havde virkelig været nederen i januar med toilet og bad i gården 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Getaway