What Ever #46

Copenhagen Fashion Week

copenhagenfashionweek_aw18

Idag starter Copenhagen Fashion Week. Jeg var til mit første show i 2009 – det var med Stine Goya, jeg stod bag en søjle og kunne ikke se et eneste look. Havde ellers næsten kastet op af nervøsitet inden, cyklet hen til showet i snevejr. Kom frem, gennemblødt og kendte ikke et øje. Blev derfor placeret bag søjlen. Derefter har jeg været til to modeuge om året i København. Jeg har brugt rigtig meget tid på at style mig selv, skiftet tøj mellem shows mellem sæderne i modeuge og fået i nogle sko jeg slet ikke kunne gå i. Jeg har været syg til minimum 5 modeuger med feber og haft forkølelsessår til tre.

De sidste par år er jeg faldet lidt mere til i modeugen. Både fordi jeg ikke længere har så travlt som da jeg arbejde på magasin og skulle levere materiale til både print og web med meget korte deadlines men også fordi jeg ikke har samme FOMO mere over ikke at deltage i alle shows og fester.

I mit arbejde med Nørgaard afvikler jeg forskellige events – i år åbningen af Modebiblioteket som du kan læse om HER, besøger messen Revolver hvor Mads Nørgaard har en stand hvor den kommende efterårskollektion bliver solgt ind til vores mange forhandlere og så er det ellers networking både til et par shows, events og frokost/middag/kaffeaftaler. Lange dage men også vildt sjovt.

Jeg skal have mit eget tøj på, er på mine “gamle” dage blevet træt af Fashion Week Peacocking. Jeg plejer at planlægge et par outfits men i år har jeg ikke haft tid så det bliver lidt mere casual end jeg plejer. Ovenstående collage viser nok stilen meget godt. Happy Fashion Week.

1 kommentar

  • Uha, min modeuge 2018 minder mest on din anno 2009, haha.. Det bliver forhåbentlig bedre med tiden! Rigtig god modeuge til dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What Ever #46