09.08.17

Copenhagen Fashion Week

fashionpolish_copenhagenfashionweek_6

Endnu en modeuge er overstået og selvom jeg hver sæson tænker at det nok ikke bliver så slemt og jeg jo bare skal rundt og samle inspiration, møde mennesker og nemt kan afvikle et event samtidig har jeg sjældent været så træt som den her mandag.

Jeg har samlet en masse billeder fra modeugen og prøvet at samle ugens begivenheder i tal der blandt andet byder på en hel del måltider hos modeugens mest hypede sted, bloggersmugling og et misset By Malene Birger show.

fashionpolish_copenhagenfashionweek_1

Antal måltider på Apollo: 4

Antal måltider spist udenfor Apollo: 1 pastasalat købt på Emmery.

fashionpolish_copenhagenfashionweek_4

Antal ture i Metro: 1 sammen med sidekick Frede.

Antal ture i Taxa: 0 (ny rekord til stor glæde for mit dankort)

Antal is: 1 Hermés is som jeg efter to bidder spildte virkelig meget af på min hvide skjorte og bagefter smed ud i ren frustration.

Antal Selfies: 4 – Ét fra metro med Frede, ét med Hermes-is, et med Apollo-kaffekop og ét med Maiken efter vi havde sneget os med i Feminas modeugebil så vi sparede endnu en taxa.

fashionpolish_copenhagenfashionweek_2

Antal shows: 7  Munthe, Cecilie Bahnsen, Holzweiler, Stine Goya, Lovechild 1979, Baum und Pferdgarten og Designers Remix

Antal missede shows: 1 Da jeg cyklede ud til den forkerte location til By Malane Birger og måtte indse at jeg ikke kunne nå at cykle (se ingen taxa) fra Carlsberg til Kløvermarken på 4 minutter 🙁

fashionpolish_copenhagenfashionweek_1

Antal regrammede billeder fra Glossier: 1 – var inviteret til intim middag på Guess where) Apollo onsdag aften af Emily Weiss og Glossier. Følte mig tememlig smart og endnu smartere da mit billede blev regrammet og jeg fik 100 nye followers.

Antal SKAM-skuespillere spottet til modeugen: 1 Even var til det norske Holzweiler show, og lignede ærlig talt en der var temmelig træt af fan-billeder.

fashionpolish_copenhagenfashionweek_3

Antal afvikling af events: 1 meget vigtig Mads Nørgaard middag og fest på Apollo som heldigvis gik fantastisk, trods søvnløse nætter op til. I kan se festbilleder fra arrangementet HER.

fashionpolish_copenhagenfashionweek_5

Antal ulovligt transporterede bloggere: 1 Da Camille Charriere fik i et lift i bagagerummet efter Goyas show i Nordhavn.

fashionpolish_copenhagenfashionweek_7

Antal street style billeder: 0 Har givet op på street style og Fashion Week Peacocking siger hende den sure lige indtil den dag Tommy Ton tager et billede af mig…

Antal tøjskifte: 1 som i ét hver dag. Synes det var svært nok at finde tre smarte sæt så gav op på at skifte andet end sko i løbet af dagen.

2 kommentarer

  • NannaG

    Tasken på det første billede, hvor er den fra og kan den stadig fås? Super fed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den er fra Celine og en del sæsoner gammel. Jeg har købt den brugt, så måske du også kan være heldig 🙂 KH Sidsel

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

09.08.17