12.06.17

Beauty: The Summer Starter Pack

fashionpolish_beauty_summerstarterpack

Foto by Into The Gloss

BODY BRUSH Karmameju SELF TANNER Vita Liberata SUN FACE CREAM Rudolph CARE POWDER CLEANSE Clinique SERUM Ling LIP BALM Tromborg

Indeholder reklamelinks: Et af de mest populære indlæg i bloggens historie er DETTE om beauty-favoritter til eftersårssart hud. De kommende måneder er mindst ligeså hårde mod huden som efteråsblæst, derfor har jeg sat endnu en af min adressebogs bedste beauty-eksperter i stævne til at forberede jer på sol, saltvand og varme. Liv Winther har bloggen Wash Your Face Honey, er tidligere skønhedsredaktør på Costume og COVER og så ved hun skræmmende meget om hår og beauty. Liv kan, ligesom jeg, godt lide rodet hår i pæne totter og naturlig makeup så hun er den helt rigtige til at dele tips til at omstille huden til den nye sæson:

RENS: “Jeg elsker det nye renseservietter fra Clinique. Det er små portionsposer med rensepulver, som skal smøres ind i ansigtet med våde hænder. Konsistensen bliver lidt som en maske, og den skal sidde 1-2 minutter bagefter. De har et højt indhold af C-Vitamin, hvilket hjælper mod pigmentpletter, urenheder og træt hud. Især smarte til rejsetasken i stedet for normale renseprodukter, på festival, i sommerhus eller på weekend.”
Renewing Powder Cleanser fra Clinique

FARVE: “Jeg ved det er et fy ord! Men selvbruner er en fast del af min sommer. Jeg ligger ikke og solbader mere end 20 minutter i direkte sol om dagen. Derfor har jeg behov for lidt ekstra hjælp til sommergløden. 1 – 2 gange om ugen, bruger jeg en bodylotion med selvbruner. Den gør min naturlige glød lidt dybere og det gør at jeg føler mig mere fri i shorts og korte kjoler.”
Untinted Self Tan Lotion fra Vita Liberata.

FUGT: “Den bedste sommerserum er Oxygen Plasma Potion fra Ling. Den er god til kombineret hud, der kan blive fedtet om sommeren. Den har en mild antibakteriel effekt og har en positiv effekt på pigment pletter.”
Oxygen Plasma Potion fra Ling

SOLCREME: “Matas striber til kroppen og Rudolph Care med faktor 50 til ansigtet. Dagcreme med solfaktor er som navnet siger.. ikke en solcreme!  De kan bruges til hverdag i storbyen med en kaffe i solen før og efter arbejde, hvor solen ikke er så stærk. Rigtig solcreme skal bruges på stranden, festivaller og anden udendørs leben.”
Matas Striber Sollotion spf 30 og Sun Face Cream spf 50 fra Rudolph Care

SECRET TIP: “Det tørreste og mest kedelige i verden. En tørbørste. Men samtidigt det eneste der har en betydelig effekt på appelsinhud og tørhedspletter på kroppen. Jeg går altid mere amok med den op til sommer hvor jeg skal i bikini og korte nederdele. Den bedste er med bronzetråd fra Karmameju.
Recharge Ionic Body Brush fra Karmameju

QUICKFIX: “Dup din læbepomade eller solstift på kindben og øjenlåg. Det beskytter og giver huden en smuk og naturlig glød og fremhæver dine kindben når solen titter frem. Min favorit er fra Tromborg”
Lip Balm fra Tromborg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12.06.17