• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
What Ever #8

DIY guide: Beaded Pearl Earrings

fashionpolish_beaded_diy_20

fashionpolish_beaded_dyi_1

1. Start med at lave en stopperle. Træk en enkelt perle på snoren og sæt nålen igennem perlen to gange. Lad cirka 5 cm snor være tilbage til hæftning til sidst. Tilføj 11 perler – så der er 12 perler samlet.

fashionpolish_beaded_dyi_2

2. Luk perlerne til en cirkel ved at sætte nålen igennem sidste perle på tråden.

fashionpolish_beaded_dyi_3

3. Tilføj 5 lilla og gå igennem to hvide perler og stram godt til. Tilføj så 3 perler og gå igennem 2 lilla og derefter 2 hvide.

fashionpolish_beaded_dyi_5

4. Fortsæt med at tilføje tre perler til næste lykke til du når hele vejen rundt. I den allersidste løkke skal du kun tilføje en perle, da du vil have det sidste 2 fra de første 2 perler du satte på.

fashionpolish_beaded_dyi_6

5. Før nålen til toppen af din blomst og tilføj 5 lyserøde perler.

fashionpolish_beaded_dyi_7

6. Spring en perle over og gå ned igennem de to lilla perler og gå op igennem de næste 2. forsæt med at tilføje 5 perler til du er hele vejen rundt.

fashionpolish_beaded_dyi_8

7. Før så igen nålen op til toppen og lave en lang tråd af hvide perler som stilk til din blomst.

fashionpolish_beaded_dyi_9

8. Tilføj et blad på stilken ved at lave en løkke af 6 gule perler og luk dem som første cirkel på blomsten. Når stilken har den ønskede længde tilføjer du 2 perler mere og laver en lille cirkel som i starten på ialt 4 perler.

fashionpolish_beaded_dyi_10

9. Når du er færdig fører du nålen ned igennem til du er så tæt på din “start”-snor at du kan hæfte de to med knude.

fashionpolish_beaded_dyi_11

10. Åben din ørestik med en tang og sæt den igennem den lille perleløkke øverst på din stilk. Luk den godt til og voila!

Obs: Hvis du vil lave en ørering med to blomster følger du bare guiden igen og sætter de to blomsterstilke sammen øverst.

Der er rigtig mange der har skrevet på Snapchat når jeg har vist billeder fra mit lille hobbyprojekt med perleøreringe og nu har jeg endelig fået strikket en guide sammen. Jeg håber det giver mening med både tekst og billeder! Se også min guide til kirsebær-øreringe HER.

Du skal bruge:
Perler – så små som muligt bliver pænest. Jeg har købt mine i Panduro Hobby.
En perlenål – Vigtigt redskab! En perlenål er blød og lidt flad og nem at tråde – også købt i Panduro Hobby.
Ekstra stærk sytråd – Jeg synes nylontråd går for nemt op i knuderne, men almindelig sytråd knækker let så køb den stærke. Jeg har købt min i Stof2000.
Øreringe – Jeg har købt i Panduro Hobby – men kan også købes enkeltvis i Beadhouse hvis du ikke har planer om en stor produktion.
Smykketang – Jeg har kun brugt tangen til at sætte øreringen i og det kan nok godt klares med stærke negle eller andet værktøj, men gjorde det naturligvis lettere.

Finally found time to make a DIY guide for the beaded earrings I’ve been making the last weeks. For English instructions chance language in the top right corner of the blog. Don’t forget my guide for cherry earrings HERE.

 

 

8 kommentarer

  • C

    Hej Sidsel

    Rigtig dejlig guide du har lavet, jeg har dog stadig ikke et par fine øreringe jeg kan putte i ørene, da jeg synes blomsten er for “slatten”. Jeg har prøvet med sytråd og tynd ståltråd, men ingen af delene fungerer. Strammede du meget for hver gang snoren blev ført igennem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej C
      Jeg strammede rigtig meget til – ellers falder den netop ligesom sammen. Håber det lykkeds 🙂
      KH Sidsel

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Sidsel,
    Jeg har forsøgt mig med øreringene, og din guide har virkelig været god!!!
    Jeg er dog lidt i tvivl med lukningen af stilken? Jeg synes ikke jeg kan få min cirkel til at ligne din.
    Men tak for inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Cecilie
      Hvor optur! Jeg lavede stilken så lang jeg ville og tilføjede så fire ekstra perler. Så laver jeg de fire til en cirkel og går igennem den første perle igen så det bliver en cirkel. Helt ligesom allerførste trin af guiden hvor du lavede den inderste cirkel. Håber det giver mening 🙂 God søndag. KH Sidsel

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fede, skal helt klart igang med at lave nogle øreringe.
    Det kunne være så fedt med nogle flere DIY perleøreringe.
    så fed blog.

    Rose.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak 🙂 Kan da sagtens være jeg skal guide til lidt flere DYI projekter – de ender tit bare hjemme i skuffen 🙂 KH Sidsel

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Simpelthen SÅ skønt Sidsel! Jeg må i gang 🙂 Tak for inspiration, som altid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Stine – er spændt på om guiden er til at forstå 🙂 Vend endelig tilbage når du har lavet dine øreringe. KH Sidsel

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What Ever #8