28.10.16

Tokyo City Guide: Shopping

japan_1japan_4japan_2japan_3

Det er nu en uge siden jeg kom hjem fra Japan og jeg er ved at lave en større guide til jer med fokus på Tokyo hvor jeg var mest. Jeg starter med noget af det vigtigste; shopping.

Du finder nogle af de sejeste butikker i Tokyo. Én ting er at du kan få alle mærker du kan komme i tanke om, men butikkerne er ofte virkelig gennemførte og flotte. Der er fire områder der er værd at fremhæve:

Omotesando/Harajuko
Omotesando oe små gader omkring Harajuko og Cat Street er en god blanding af dyre butikker som Chanel og Celine og streetwear ala Head Porter, Medicom og Supreme. Det er også her du finder et godt udvalg af sneakers og vintage. I Tokyo har de virkelig mange resell-butikker med især street wear, men det er helt vanvittig dyrt og ofte er tingene i dårlig stand. Et godt tip til området er den japanske souvenirbutik Oriental Bazar hvor du på butikkens 1. sal kan købe smukke vintage kimonoer til mellem 200-400 kr.

Ginza
Her finder du Dover Street Market som er Comme Des Garçons’ stormagasin som også findes i London. Her kan du naturligvis få alt fra Comme Des Garçons (inklusiv PLAY som er væsentlig billigere i Japan) til amærker som Loewe, Vetements og Supreme. Øverst ligger cafeen Rose Bakery som har ret god frokost og et imponerende udvlag af kager. Lige overfor DSM ligger der en Uniqlo i 12 etager! Uniqlo er japans svar på H&M, men i langt bedre kvalitet. I bunden på af Sonys hovedbygning i Ginza ligger The Park.ing. Som navnet antyder er det en butik i en parkeringskælder – Udvalget er mest herretøj, men den har også gode dimser og accessories og har sin egen toastcafe.

Aoyama
Et lille område der ligger i forlængelse af Omotesando. Her ligger nogle af de flotteste og dyreste butikker. Prada, Commes Des Garcons og Off White er alle et besøg værd, ikke mindst på grund af arkitekturen. Her finder du også Kitsunés Café som har en hyggelig gårdhave.

Daikanyama
Et ret hyggeligt område med butikker som Supreme, By Yoshida, Nanamica og North Face Purple Label og A.P.C. Hvis du skal shoppe herretøj er det her område det bedste, og så kan man drikke kaffe fra Brooklyn Records bagefter.

Se alle mine billeder fra turen på min instagram @fashionpolishdk og #fashionpolishinjapan

My shopping guide to Tokyo, Translate by clicking the flag in the right top corner 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

28.10.16