Copenhagen Fashion Week

Det kan næppe være gået nogles næser (eller instagram feeds) forbi at det har været modeuge i København i denne uge. En uge er en overdrivelse, der er shows tirsdag, onsdag og torsdag og messer hvor mærkerne sælger den kommende kollektion ind til butikker onsdag, torsdag og fredag.

Mine to vigtigste opgaver i løbet af ugen var at sørge for alt PR materiale var klar og synligt på Mads Nørgaards stand på messen Revolver og så stå for en større middag for presse, influencers og andre gæster på Apollo på Charlottenborg.

Derudover var jeg inviteret til en del shows, men kunne mærke at min krop ikke var helt i humør til at cykle byen tynd for at nå det hele, så det blev en mere koncentreret modeuge i denne omgang. Jeg tænkte det måske var sjovt at se hvad jeg egentlig laver de tre hektiske dage.

Tirsdag: 
08.50: Møder ind på kontoret. Jeg har en kaffe med fra Jack’s hole in the Wall i Jorck’s Passage som min ven Christoffer har. Det er efterhånden blevet et fast morgenritual.

09.00: Jeg har et par interne møder på kontoret inden jeg sætter mig foran computeren.

10.30: Holder løbende øje med vores gæsteliste til middag onsdag aften. Derudover er der praktiske opgaver som skal løses. Postkort til messen, videoer der skal vises på en skærm derude, duge til middag og andre småting.

12.00: Frokost!

12.30: Personal Delievery til Emilie Lilja. Jeg slår et smut forbi hendes kontor for at aflevere en kjole hun skal have på til middagen onsdag. I samme omgang kan får jeg et modeuge-survivalkit fra hendes kontormakker Karen der har Beauty Hero.

13.00: Mads Axelsen og Josefine Winding er også blandt dem der skal DJ’e til efterfesten på Apollo. De kommer forbi kontoret for at vælge et sæt tøj til aftenen.

14.00: Snakker med Andreas fra Apollo om vejrudsigten for onsdag. Middagen er ved langborde i gården på Charlottenborg og den ser ikke helt sikker ud. Vi er optimistiske og beslutter at blive ude, og reevaluere beslutningen onsdag kl 12.00

14.15: mails, mails, mails.

16.00: Kører med min kollega Anna til Refshaleøen hvor Sunflower holder show. Midt på en åben parkeringsplads med vindmøller i baggrunden viser de deres herrekollektion.

17.00 Kører forbi Hotel Skt. Petri hvor vintagewebshoppen Vestiaire Collective har en pop-up-butik hvor de har tilbudt mig at låne en taske til modeugen.

17.30 Hjemme! Har med vilje ingen planer, bruger dog en del tid på at finde et smart sæt tøj til de næste dage og ender med at pakke tre forskellige sæt klar til middag.

Onsdag:
08.00: Starter dagen tidligt på messen Revolver. Jeg skal sætte en skærm op til at vise videoer på messen og i det hele taget sørge for at de har alt det PR materiale de skal bruge liggende klar. Opdager de mangler stribede kopper til gæsterne.

09.00: Helmstedt holder dagens første show på Nationalmuseet. Heldigvis serverer de kaffe ved indgangen. Showet er helt i hendes ånd, og Emilie får et kæmpe bifald til sidst.

09.30: Jeg cykler ind på kontoret og pakker en pose med kopper og en forlængerledning i en pose og kører tilbage til messen. Der er allerede helt proppet med mennesker så bliver ikke længe.

10.30: Kører forbi Jack’s på vejen og får en iskaffe. Har jo en ekstra varmedunk spændt på maven for tiden og cykelture er forbavsende hårde.

10.45: Lægger sidste hånd på gæstelisten og printer praktiske papirer til arrangementet i aften.

12.00: Tjekker Yr.no hele tiden. Den viser torden og regn kl 15.00 og aftaler med personalet på Apollo at vi ikke dækker borde før kl 17.00 i tilfælde af regn.

13.00 Cykler til DGI-byen hvor Holzweiler holder show. Det er nu tredje gang jeg kører ruten den dag. Showet er forsinket og jeg sidder lidt og tripper for at komme videre i mit program.

14.30: Kører sammen med min kollega Anna ned på Apollo og gør klar. Vi bakser helt vildt med en projekter der skal vise Mads Nørgaards kampagnefilm under middagen.

16.00: Soulland holder show for første gang i årevis og jeg har planlagt hele min dag så jeg kan nå ud og se det. Den latterlige projektor forsinker mig og ender med at sidde i en taxa ved Rådhuspladsen da showet går i gang. Må bede ham køre mig tilbage og misser det hele. Mest irriterende 200 kr brugt under denne modeuge.

17.00: Enderne begynder at blive samlet som der kommer borde, duge og blomster ned på Apollo. Vi folder 200 vifter med Mads Nørgaard klistermærker på der skal ligge ved hver tallerken og pynter op sammen med personalet.

18.00: Får en gravidtallerken med brød og lidt skinke og ost og en rose-sodavand. Tager 15 minutters pause inden det hele går løs.

18.30: Skifter tøj og gennemgår de sidste ting inden gæsterne kommer.

19.00: Gæsterne ankommer, det holder tørt, alt går godt,

01.00 Cykler fuldkommen most hjem i seng.

Torsdag:

09.30: Starter igen på messen Revolver hvor jeg arbejder et par timer. Er virkelig most efter onsdagens program. Bliver stadig overrasket over hvor meget mere pres der er på min krop for tiden.

11.30: Tilbage på kontoret. Vi skal udvælge billeder fra middag, sørge for at blomstervaser og lydudstyr er blevet afhentet og at der ikke er andre hængepartier.

12.30: Det smarte ved at have kollegaer med tømmermænd er at de har lyst til burger til frokost. Vi spiser Jagger på en bænk ved kanalen inden vi skal tilbage på kontoret.

13.00: mails!

14.00: Sørger for at dele billeder med alle gæster fra festen og opdaterer løbende Mads Nørgaard instagram.

17.00: Hjem i seng!

18.00: Skal til Saks Potts show men kan se at hele programmet er forsinket, tager en hurtig lur og følger med i Gannis show på deres instagram og holder vejret da der pludselig kommer skybrud. Efter at have opdateret Yr-appen hele onsdag har jeg så ondt af de shows der drukner i regn.

19.00 Regnen stopper heldigvis da jeg skal ud af døren og afsted til Saks Potts. Showet er som altid en fornøjelse at se. Imponerende cast, strygerorkester og masser af 90’er referencer.

20.00: Tager med Trine og Mads Axelsen ud for at få et glas vin (danskvand) og lidt mad efter showet. Virkelig hyggeligt lige at runde ugen af og da de tager videre til Ganni fest cykler jeg helt balret hjem i seng.

22.00: Tak for denne gang #cphfw

Graviddagbog: Maj

Endnu et tilbageblik måned efter måned efter jeg fandt ud af jeg var gravid. Her kommer maj, som var ualmindelig travl samtidig med jeg var ualmindelig træt.

Uge 8-12

Maj måned havde jeg virkelig meget at se til på arbejde. Samtidig var jeg så træt at jeg hver dag falder i søvn så snart jeg kommer hjem, sover et par timer inden aftensmad og er klar til at gå i seng igen kl 21. Jeg har pakker med kiks i min skrivebordsskuffe og spiser adskillige bananer om dagen for at holde kvalme og sult på et minimum.

Jeg har mange arrangementer i kalenderen, og beslutter at bestille en ekstra scanning inden nakkefold for at få lidt ro. Jeg bliver scannet hos Min Spire på Frederiksberg, et stenkast fra hvor jeg bor. Heldigvis ser alt fint ud og får endda af vide at den lille ært er vokset en del, så min terminsdato bliver sat et par dage frem.

Første arrangement er der den årlige Maj Festival i Nørgaard og senere på ugen Elle Style Awards hvor jeg både skal finde gallatøj jeg kan passe, og undgå alkohol hele aftenen. Jeg skal følges med Trine, og da hun tilbyder mig velkomstdrinks inden afgang fra hendes lejlighed er jeg allerede afsløret. Heldigvis serverer de små flasker med champagne da vi ankommer og jeg går rundt og spytter i den samme flaske indtil vi skal spise middag. Her føler jeg alle holder øje med mig, og prøver at få min tjener til at fylde så lidt vin i mine glas som muligt så det ser ud som jeg har drukket af dem. Da middag og show er slut er jeg ved at falde om af træthed og skynder mig i en taxa før nogle opdager jeg ikke tager med til efterfesten.

Ugen efter har Mads Nørgaard – Copenhagen et stort event på Louisiana som jeg har brugt måneder på at planlægge. Et samarbejde med kunstneren Pipilotti Rist, der blandt andet byder på en fin frokost for presse og venner af huset. Uger inden har jeg, til et møde med Lousiana, foreslået tatar på menuen. Det fortryder jeg nu, hvor jeg ikke må spise råt kød og skal finde på en undskyldning for hvorfor jeg hverken er sulten eller vil have vin. Krydser fingre for ingen opdager min mærkelige opførsel.

Min kæreste og jeg tager i sommerhus i Store Bededagsferien og jeg nyder virkelig at slappe af og ikke skulle tænke på at holde min tilstand hemmelig for nogen. I det hele taget er jeg meget taknemmelig for de mange helligdage hvor jeg kan lade batterierne godt og grundigt op.

Jeg er alt for træt til at træne og beslutter i stedet at gå på arbejde for at holde min krop lidt i gang. Det hjælper også en smule på min træthed og så slår jeg hjernen fra mens jeg går og hører podcasts de 45 minutter det tager hver vej til og fra kontoret.

Endelig er det den 22. maj og vi skal til 12-ugers scanning på Herlev. Jeg er vildt nervøs og siger ikke meget i bilen på vej derud. Vi ser igen en ært der nu er blevet en del større, bevæger sig og vinker inde fra dybet. Alt ser godt ud, der er ikke risiko for downssyndrom eller andre kromosonfejl. Jeg er lettet, men stadig meget berørt. Det har været nogle meget lange uger og selvom man kan føle sig meget mere sikker når man runder de 12 uger mærker jeg ikke den lettelse jeg havde håbet.

Dagen efter fortæller jeg nyheden på mit arbejde, de er naturligvis glade på mine vegne og en del havde lugtet lunten. Jeg har stadig svært ved at sige højt at jeg er gravid, og skriver i stedet sms’er til tætte veninder med nyheden.

Slutter måneden af med Heartland Festival sammen med min kæreste og team Nørgaard. Mads Nørgaard har lavet en T-shirt med kunstneren David Shrigley og festivalen, så turen er både arbejde og fornøjelse. Det er ret skørt at være på festival uden alkohol og kan tydeligt mærke jeg ikke kan stå op ligeså længe, eller holde mig vågen for den sags skyld. Heldigvis har vi lånt et værelse i Svendborg hvor min kæreste og jeg pendler til hver dag.

Læs første del af min graviddagbog HER.

Fashionpolish Baby: Maternity Leggings

BROWN Arket* ORGANIC COTTON H&M NYLON Spanx*

Jeg må indrømme at jeg blev ret chokeret da jeg første gang begyndte at google graviditetstøj. Hvorfor alle gravide pludselig skal gå i tynd polkaprikket jersey med empire-snit er mig en gåde. Besluttede ret hurtigt at sætte et par benspænd for mig selv. Jeg vil blive ved med at ligne mig selv så godt jeg nu kan de næste måneder. Derfor købte jeg også hurtigt et par maternity leggings. Jeg bestilte dem online fra H&M (deres onlineudvalg af graviditetstøj er meget større online end det sørgelige udvalg de har i butikkerne). Dem har jeg levet i når det ikke har været hedebølge, men savner lidt mere hold som jeg kender fra mine yogaleggings fra mærker som Filippa K og Uniqlo.

Jeg spurgte efter jeres råd på Instagram og fik en masse gode forslag. En del anbefalede almindelige højtaljede leggins som disse fra Arket. Jeg er halvvejs i min graviditet og ret stor allerede, jeg prøvede Arkets Seamless yoga leggings og dem kan jeg nok kun være i et par uger endnu. Men de er meget højtaljede og elastiske, så hvis du ikke er helt så rund som mig kan de bedre bruges – de er i hvertfald vildt smarte i mange pæne farver og lavet i recycled nylon.

H&Ms i økologisk bomuld er bløde og gode, hvis du ikke vil have det strammer for meget kan de anbefales! Jeg prøvede Spanxs gravidleggings i butikken Enula9 på Østerbro og synes det var så rart at være helt spændt ind. Men jeg elsker også stramme strømpebukser, jeans og underbukser med lidt ekstra hold. Det er helt sikkert en smagssag.

Efter min instagramspørgerunde endte jeg med at bestille DISSE fra Mamalicious som er lavet af en slags mikrofiber og forhåbentlig giver lidt mere hold. Jeg fik også anbefalet mærket Boob som har Øko-Tex Standard 100 stemplet og er lavet i lyocell.

09.07.18

SHIRT Cos PANTS H&M FLIP FLOPS Havaianas SUNNIES Folk & Frame

Jeg nyder i høj grad min sommerferie! Så meget at jeg kun har tændt min computer for et par afsnit Seinfeld. Inden jeg pakkede til to uger i sommerhus mødtes jeg med Frede på Østerbro.

Jeg var forbi butikken Enula 9 for at kigge på graviditetsjeans. Jeg blev lidt nærig ved tanken om at shoppe et par bukser jeg kun kan bruge de næste fire måneder og købte det eneste par jeg kunne passe i deres udsalgsbunke.

Blusen her fik en del kommentarer på Instagram, den er fra Cos og endnu et udsalgsfund. Jeg kan ikke finde den online, men måske I kan være heldige stadig at finde i deres butikker.

Graviddagbog: April

Uge 4-8

Jeg har overvejet meget om jeg skulle dele tanker om min graviditet, og kom frem til to ting. Jeg har elsket at læse graviddagbøger hos veninder som Emily, Trine og Frede. Derudover kan jeg allerede mærke ugerne flyder sammen, så er sikker på jeg bliver glad for at kunne kigge tilbage når jeg pludselig en dag sidder med en teenager på skødet.

Denne graviditet var mere end almindeligt planlagt. Hele forløbet er lidt for privat at dele, men fik hjælp ved inseminering gennem en gynækolog jeg var henvist til af min læge. Allerede en uge efter første inseminering kunne jeg mærke tydelige forandringer på min krop. Tænkte først at det var bivirkninger fra den hormonbehandling jeg havde taget op til, som blandt andet gjorde jeg havde taget adskillige kilo på. Ugen efter begyndte jeg at føle mig mere sikker, men samtidig var jeg blevet skuffet flere gange før at jeg ikke turde håbe på noget.

Den 2. april tog jeg en test. Præcis fire dage efter udeblivende menstruation, to blå streger. Jeg var helt rund på gulvet. Både uendeligt glad og samtidig meget ængstelig for om der skulle ske noget. Allerede dagen efter skulle jeg ringe til gynækologen med nyheden, og en aflyse en planlagt tid til endnu et forsøg. Jeg kunne næsten ikke få ordene over mine læber. Det tog faktisk tre måneder før jeg første gang sagde ‘jeg er gravid’ og ikke bare pegede underligt på min mave eller fik min kæreste til at sige det.

De næste uger var præget af nervøsitet, kvalme, en glubende sult og en uendelig træthed. Jeg tog varmt i mod alle signaler fra min krop, alt der kunne signalere at der var liv og gøre mig en smule mere rolig. Heldigvis havde jeg en lang påskeferie hvor jeg sov til middag min. 2 timer hver dag. Vi delte også nyheden med vores forældre som naturligvis havde fulgt med i forløbet på sidelinjen.

Heldigvis kom jeg til min første scanning allerede i 8. uge hos min gynækolog. Her så vi den mikroskopiske ært og hørte hjertelyd. Det var en lettelse, men var stadig meget urolig, og i konstant forsvarsposition for at noget skulle gå galt.

Dagen efter skulle jeg til Paris med to af mine bedste veninder. Jeg havde tænkt at dele nyheden når vi satte os ved første fortovscafé og jeg af gode grunde ikke kune drikke vin, men kunne ikke vente og vise dem scanningsbilledet kl 06.00 om morgenen i lufthavnen. Jeg kunne slappe nogenlunde af på turen, og nyde byen – naturligvis med daglige middagslure på hotellet. Jeg fakede vin på mine instagramstories for ikke at røbe noget for dem der fulgte med derhjemme, og måtte have et lager af snacks i tasken for ikke at blive overmandet af kvalme når vi kørte med metro og Uber.

Min krop blev med det samme meget mere dejet (igen pga hormonbehandling) og jeg voksede derfor meget hurtigt ud af  mine jeans. I Paris havde jeg pakket alt for optimistisk og gik jeg rundt med to åbne bukseknapper og løse skjorter for at kunne få vejret.